fbpx
MENU

Bryllups hangover kit

Bryllupstanker #11

Vi har 11 måneders bryllupsdag, og det betyder der kun er én måned til vi skal på bryllupsdags-weekendophold og igen nyde vores lækre bryllupskage, som har været i fryseren det seneste år.

I dette 11. indlæg i min bryllupsføljeton, skal det handle om de bryllups hangover kit, eller tømmermændsposer, som vi lavede til vores overnattende gæster. Ideen kom fra min fætter, som havde fortalt om et bryllup de havde været til, hvor der var hangover kits på værelserne hvor de overnattede. Når man som os, er et af de sidste par i rækken som bliver gift, kan man jo stjæle alle de bedste ideer til sit bryllup – og det gjorde vi.

Du kan læse om alle vores detaljer i de tidligere indlæg i mit bryllupsføljeton her:

Det var meget vigtig for os, at dagen var intet mindre end fantastisk. At der var tænkt over alle tingene og detaljerne, samt at vores gæster følte sig værdsatte. Her kommer hangover kits ind i billedet. Vi havde tænkt på vores gæster, også dagen efter – inden morgenmaden.

Jeg ved at Kasper var ved at brække sig over alle mine ideer, forberedelser og planlægning inden bryllupet. Men her efterfølgende var der ikke en eneste af dem han (eller jeg) ville være foruden. Og da vi vågnede op, dagen efter vores fantastiske bryllup i brudesuiten på Gram Slot (tænk en gang at vi har fået lov at sove der), var det første Kasper gjorde at snuppe de 2 Panodiler og spise chipsene som han fandt i posen.

Hangover kit

Hangover kit, eller på dansk “tømmermændsposer”, har jeg siden hen fundet ud af, er en ting mange brude laver til deres bryllup, i større eller mindre grad. Et hangover kit er i bund og grund en pose, til dine gæster, med forskelligt indhold som kan hjælpe med at afhjælpe tømmermænd. Du kan købe alt til et bryllup, alt fra mintpasteller, til Panodil, til solbriller med “logo” eller “monogram”. Her er et godt råd: “keep it simple”. Pas på det ikke tager overhånd og løber af med budgettet. Bare det at der er tænkt på tømmermændene, er for mange en stor glæde. Jeg ved at nogen stiller poserne frem, så gæsterne kan tage dem med hjem, når de går om natten. Vi havde stillet poserne på værelserne til vores overnattende gæster.

Hangover kit indhold

Indholdet i tømmermændsposerne

Indholdet i poserne skulle være noget, som kunne hjælpe vores gæsters tømmermænd til livs, inden de kom til morgenmaden. Vi overvejede også solbriller, men vi holdte det simpelt og billigt. Vi satte en pose på hvert dobbeltværelse til deling.

Foruden poserne som jeg bestilte hjem fra Luxit.dk indholdte poserne:

  • Cola
  • Vand
  • Chips
  • Panodil
  • Tyggegummi
  • Et kort
Tæmmermændsposer

Teksten på kortet

Vi havde lagt et lille kort i hangover poserne, jeg synes det sværeste var at finde på teksten til kortet, frem for hvad der skulle i poserne. Derfor deler jeg her teksten på vores kort – til inspiration:

Kortet er lavet i samme stil, som alt vores andet grafiske materiale, for at holde den røde tråd. Alt det grafiske til vores bryllup stod dygtige Dainty for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *