Efterskælv – mindre rystelse der følger efter de store, kraftige rystelser ved et jordskælv
Har jeg valgt at kalde dette blogindlæg.
For det er præcis sådan jeg har det, her en uge efter brylluppet og en uge som gift kone.
Jeg er lykkelig, og vi havde verdens bedste dag 💞
Jeg havde været så spændt som en flitsbue. Jeg havde ikke rigtig sovet i flere dage (uger), og jeg føler ikke rigtig jeg nåede at glæde mig. Jeg var spændt på om det hele falskede sig. Spændt på om jeg havde planlagt hver en lille detalje. Spændt på om vores gæster kom, og om de ville hygge sig. Spændt på om kagen var god. Spændt på om Kasper kunne lide min kjole. Spændt på om der var mad og drikkevarer nok. Spændt på om vi ville få det mest perfekte bryllup og den mest perfekte dag.
Efterskælvet
Søndag var vi trætte og lykkelige. Det har vi været lige siden, rundtosset af lykke og mega, mega træt. Jeg kunne sove i 14 dage!
Kasper beskriver følelserne mandag med: “bare vi kunne gøre det hele én gang til”.
Om mandagene blev jeg ramt af en følelse af: “skuffelse”, “skuffet over mig selv, og over at jeg ikke nød det nok. Jeg var ret anspændt på bryllupsdagen, og tænkte hele tiden på det næste der skulle ske, og om min planlægning klappede, i stedet for at nyde “nuet”. Det var jeg lidt skuffet over mig selv, om mandagen. Det er en meget mærkelig følese at blive ramt af, efter sådan et lykke/kærligsheds rush.
Jeg holdte også fri i tirsdags, gik rundt blandt vores gaver og fik pakket ud – jeg er et stk. lykkelig kone 😍
Brylluppet var en vild dag – den vildeste dag. Og nu er jeg med i en ret eksklusiv klub: “alle os, der har gået op ad kirkegulvet”, det var den vildeste følelse/oplevelse, som ikke kan beskrives.
Alle de ord, kærlighed, minder og gaver vi har fået med fra dagen, vil vi aldrig glemme. Men jeg kan stadig ikke helt forstå, at det nu er ovre. Den dag jeg har glæder mig til i månedsvis, er allerede ovre! Det fatter jeg ikke.
Jeg/Vi ville gør det igen!
Vi venter stadig på billederne fra vores dygtige fotograf, men vi har fået lov at smugkigge 😉
Her er lidt billeder fra nogle af vores gæsters telefoner.